Om

Hvem er jeg?

Morten Hellenberg

Ledende træner

Mit navn er Morten og jeg startede med Nosework i 2020 med min gamle labrador ”Nisse”. Han var 8 år da vi begyndte og havde levet livet som gårdhund indtil da. Det tog lidt ekstra tid at lære ham at hans næse for mus og rotter kunne omsættes til søgen efter kilder i skolegårde mm. Men han var et sandt bevis på at alle hunde kan lære Nosework og nyde denne aktivitet med deres ejer.

I starten af 2022 var vi heldige at kunne bringe Milo en ung labrador ind i familien. Han kom fra internat da hans oprindelige familie ikke havde tid til ham efter covid epidemien. Milo er nu elite-hund i både Danmark og Sverige og vi konkurrerer ofte i Sverige. Desuden har jeg i mellemtiden fået Vilja, en anden sort labrador, som også er på vej op i Nosework-klasserne. Vilja er allerede klasse 3. Hund i Sverige.


Min glæde og nysgerrighed for Nosework gjorde at jeg i 2024 startede på uddannelse som Noseworkinstruktør. Jeg er nu færdiguddannet instruktør fra ”Powerdog” i Roskilde. I april 2025 startede jeg Nosework North, mit helt eget Nosework forum.

Hvad er NW North?

Hos NoseWork North går man på små fokuserede hold med max 4 hunde således at alle får den rette tid til god undervisning. Jeg tilbyder også enetimer, temadage og workshops samt kan tilbyde kurser med dygtige udefrakommende noseworkinstruktører fra ind og udland.


Alle hunde og hundefører trænes udfra deres individuelle niveau. Mit mål er at skabe en positiv læringsprocess som er sjov og udfordrende for hund og ejer. Der er plads til alle slags hunde også de der har svært ved at være sammen med andre hunde. Vi træner oftest med én hund af gangen og respekterer alle hundes behov. Alle racer og størrelser er velkomne dog skal hunden være minimum 7 måneder. Husk at din hund skal være vaccineret efter DKK’s retningslinjer.


Træningen forgår på både æteriske olier og hydrolater og vil primært finde sted i Vejby og omkringliggende områder.


Du kan booke dig ind i kalenderen her på hjemmesiden og ring eller skriv endeligt for spørgsmål på 40201477.

Hvad er NoseWork?

Nosework er opstået i USA af 2 pensionerede politihundeinstruktører. De ønskede at overføre det udfordrende næsearbejde som sund aktivering for hunde til en bredere gruppe af hunde.

Nosework er søgen efter specifikke dufte i forskellige miljøer. Det er en anden version af næsearbejde rettet mod familehunden til sammeligning med politihunde der arbejder med at søge narkotika eller sprængstoffer. Der arbejdes i 4 momenter: indesøg, udesøg, beholdersøg og køretøjssøg. Målet er at hunden med hundeførerens hjælp skal afsøge og finde duftkilder opsat i miljøet. Der er således dryppet en dråbe hydrolat på et f.eks. et vatpindehoved og gemt i en beholder. Hunden lærer en markering når den har udredt duftbilledet.

Nosework er en fantastisk aktivering for alle hunde uanset race og alder. Hundene bliver mentalt stimulerede og det påvirker dem positivt i mange andre situationer hvor stres og miljøpåvirkning spiller ind. Der findes konkurrencer i Nosework over hele Danmark bl.a arrangeret af DCH og DKK.